Budgetmetoder er forskellige måder at fordele dine penge på, så regninger, indkøb og planer passer til din indkomst. Du behøver hverken at kende økonomiske fagudtryk eller være god til regneark for at komme i gang. Et budget er ganske enkelt en plan for de penge, du forventer at få ind, og de udgifter, du skal betale. Metoden bestemmer, hvordan du lægger planen og følger den i hverdagen.

Før du vælger mellem forskellige budgetmetoder

Start med at finde dit økonomiske udgangspunkt. Brug det beløb, du får udbetalt efter skat, ikke lønnen før skat. Modtager du flere indbetalinger, skal de tælles sammen. Har du skiftende arbejdstimer, kan du tage udgangspunkt i et forsigtigt skøn over en almindelig måneds indkomst frem for den måned, hvor du tjente mest. Budget Akademiet beskæftiger sig med budgetlægning og de prioriteringer, der får indtægter og udgifter til at hænge sammen.

Find derefter dine udgifter i netbanken. Kig gerne flere måneder tilbage, så en enkelt usædvanlig måned ikke kommer til at bestemme hele planen. Husleje, internet og forsikringer er faste udgifter. Mad, transport og tøj kan også være nødvendige poster, men beløbene varierer. Biografbilletter, takeaway og abonnementer, du sjældent bruger, hører til de udgifter, du lettere kan justere.

Regninger, der kommer kvartalsvis eller årligt, skal også med. En forsikring på eksempelvis 2.400 kr. om året svarer til 200 kr. om måneden. Sætter du beløbet til side løbende, er pengene klar, når regningen kommer. Samme princip kan bruges til gaver og andre udgifter, du kender på forhånd.

Træk til sidst de faste udgifter fra indkomsten for at finde dit rådighedsbeløb. Skriv tydeligt, hvad det skal dække. Et rådighedsbeløb på 6.000 kr. fortæller ikke ret meget, før du ved, om mad, transport og opsparing skal tages af det beløb eller allerede er regnet med blandt udgifterne. Når posterne er tydelige, har du et bedre grundlag for at vælge metode.

Procentbudget fordeler pengene i brede grupper

Et procentbudget deler din indkomst op i nogle få grupper. En kendt model er 50/30/20, hvor 50 procent går til nødvendige udgifter, 30 procent til ønsker og 20 procent til opsparing eller ekstra afdrag på gæld. Fordelingen er et udgangspunkt, ikke en regel, som alle husholdninger skal kunne leve efter.

Med en udbetalt indkomst på 20.000 kr. giver modellen 10.000 kr. til nødvendige udgifter, 6.000 kr. til ønsker og 4.000 kr. til opsparing eller ekstra afdrag. Nødvendige udgifter omfatter blandt andet bolig, almindelige dagligvarer, transport til arbejde og aftalte minimumsbetalinger på lån. Ønsker kan være restaurantbesøg, streaming og penge til fritidsinteresser.

Grænsen mellem behov og ønsker er ikke altid skarp. Et mobilabonnement kan være nødvendigt, mens en dyrere pakke med ekstra tjenester er et tilvalg. Du behøver ikke at diskutere hver eneste krone med dig selv. Formålet er at se, hvor stor en del af indkomsten de forskellige grupper optager.

Metoden passer til dig, der foretrækker få kategorier frem for mange små poster. Procenterne skal dog passe til din hverdag. Hvis bolig og nødvendig transport allerede tager 60 procent af indkomsten, må du justere fordelingen. Begynd med dine faktiske udgifter, og arbejd gradvist på at skabe plads til opsparing. Et budget, der kun fungerer på papiret, er svært at bruge ved kassen i supermarkedet.

Nulbudget giver hver krone en opgave

I et nulbudget fordeler du hele din forventede indkomst, før måneden begynder. Når alle poster er lagt sammen, skal indkomst minus planlagte udgifter og overførsler give nul. Det betyder ikke, at du skal bruge alle pengene. Opsparing, en reserve og ekstra afdrag tæller også som formål, du kan afsætte penge til.

Forestil dig en måned med 20.000 kr. udbetalt. Du afsætter eksempelvis 10.500 kr. til faste regninger, 3.000 kr. til mad og husholdning, 800 kr. til transport, 1.200 kr. til fritid, 1.000 kr. til kommende årsregninger, 2.000 kr. til opsparing og 1.500 kr. til en reserve. Beløbene giver tilsammen 20.000 kr. Det er kun et regneeksempel, så erstat posterne med dine egne, og sørg for, at samme udgift ikke tælles med flere steder.

Styrken ved metoden er den konkrete prioritering. Hvis du ønsker 500 kr. mere til en weekendtur, skal du finde de 500 kr. i en anden kategori. Dermed bliver det synligt, hvad du vælger til og fra. Du kan justere undervejs, men pengene skal stadig komme et sted fra.

Nulbudgettet kræver mere opfølgning end et procentbudget. Begynd derfor med et overskueligt antal kategorier. Mad og rengøringsmidler kan godt stå samlet, hvis en finere opdeling ikke hjælper dig. Afsæt også et beløb til små overraskelser, så en glemt fødselsdagsgave ikke vælter planen. Det er især nyttigt de første måneder, hvor du stadig lærer dine faktiske udgifter at kende.

Kuvertmetoden sætter en grænse for det løbende forbrug

Kuvertmetoden går ud på at give udvalgte forbrugskategorier hver deres afgrænsede beløb. Du kan lægge kontanter i fysiske kuverter mærket med eksempelvis mad, tøj og fornøjelser. Du kan også bruge separate konti eller en enkel oversigt, hvor du trækker hvert køb fra den relevante kategori.

Har du sat 3.000 kr. af til mad og husholdning, er det månedens ramme. Efter et indkøb på 425 kr. er der 2.575 kr. tilbage. Den synlige rest er selve pointen. Din almindelige kontosaldo kan nemlig se høj ud, selv om en del af pengene allerede er reserveret til husleje og andre regninger.

Du behøver ikke at bruge kuverter til hele økonomien. Metoden er særlig relevant til poster, hvor du ofte bruger mere end planlagt. Det kan være takeaway, hobbyindkøb eller små køb på vej hjem. Faste regninger kan fortsat blive betalt automatisk fra en budgetkonto, mens du følger de variable udgifter særskilt.

Beslut på forhånd, hvad der skal ske, når en kategori er tom. Du kan vente til næste måned eller flytte penge fra en anden kategori. Registrér flytningen, så du stadig kan se, hvor pengene kommer fra. Er madpengene brugt for tidligt flere måneder i træk, bør du se nærmere på både beløbet og dine indkøbsvaner. Måske var rammen for lav. Måske kan færre spontane ture i supermarkedet hjælpe dig med at holde den.

Betal dig selv først med en fast overførsel

At betale dig selv først betyder, at du sætter penge til side, så snart indkomsten kommer ind. Du venter altså ikke på at se, hvad der er tilbage sidst på måneden. Beløbet kan gå til en reserve til uventede udgifter eller til et konkret mål som en flytning, en computer eller en ferie.

Begynd med et beløb, din økonomi faktisk kan rumme. Har du plads til 300 kr. om måneden, er det mere brugbart end at overføre 2.000 kr. og hente dem tilbage efter ti dage. Læg overførslen efter lønudbetalingen, og lad pengene stå adskilt fra den konto, du bruger til daglige køb. Så bliver de ikke så let forvekslet med almindelige forbrugspenge.

Faste regninger og nødvendige leveomkostninger skal stadig være dækket. Hvis kontoen allerede går i minus, løser en automatisk opsparing ikke problemet. Her må du først gennemgå udgifterne og sikre, at betalingerne passer til indkomsten. Har du dyr gæld, bør du også afveje opsparing mod ekstra afdrag ud fra renter, gebyrer og behovet for en kontant reserve.

Du kan kombinere denne metode med et simpelt månedsbudget. Kontrollér efter den første måned, om du har kunnet betale regninger og almindelige indkøb uden at flytte pengene tilbage. Gentag kontrollen næste måned. Justér overførslen, hvis nødvendige udgifter ændrer sig, og sæt først beløbet op, når der reelt er plads i økonomien.

Hvilken budgetmetode skal jeg begynde med

Vælg den metode, der passer til det problem, du vil løse. Et procentbudget giver et groft overblik, et nulbudget fordeler alle pengene, og kuvertmetoden hjælper dig med at holde en konkret forbrugsgrænse. Hvis du primært vil have en fast opsparing, kan du begynde med en automatisk overførsel. Prøv metoden i en måned eller to, før du vurderer, om den passer til dine vaner. Du kan sagtens kombinere elementer fra flere metoder.

Hvor ofte skal jeg tjekke mit budget

Begynd med et kort tjek én gang om ugen, hvor du ser på forbrug og kommende betalinger. Sammenhold det, du har brugt, med det beløb, der er tilbage til resten af måneden. Ret næste måneds beløb, når du kan se, at en post var sat for højt eller for lavt, og gennemgå de faste udgifter igen, når priser eller aftaler ændrer sig. Kommer en større regning tidligere end ventet, skal du også kontrollere, om der står nok på betalingskontoen på forfaldsdagen.